Biogasanlæg skal selv betale for vejudvidelse
Inden der kan etableres en rute til modulvogntog, skal ruten godkendes af først Vejdirektoratet og herefter også politiet. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Nysted Biogasanlæg ønsker rute til modulvogntog til at modtage affald fra Sverige.
KETTINGE Hvis man vil køre modulvogntog på de danske veje, skal ruten godkendes af Vejdirektoratet. Netop dette ønsker man hos Nysted Biogasanlæg ved Kettinge, hvor man modtager affald fra Sverige.
Et modulvogntog er et op til 25,25 meter langt vogntog med en lastbil, der typisk er koblet sammen med to anhængere eller sættevogne. Modulvogntog må samlet veje op til 60 ton.
Nysted Biogasanlæg har i december 2017 bedt om optagelse af en vognmandsrute for modulvogntog. Affaldet fra Sverige vil man herefter modtage en gang om ugen.
Den nemmeste rute vil være med af- og påkørsel af motorvejen ved Sakskøbing. Det vil dog kræve udvidelse af krydset Stadionvej og Nystedvej i Sakskøbing samt ændring af lyskrydset ved Herritslev, Sakskøbingvej og Fuglsangvej. Dette vil koste i omegnen af 360.000 kroner, anslår Nysted Biogas.
På mandagens teknik, miljø og ejendomsudvalgsmøde blev det besluttet, at Nysted Biogasanlæg selv skal stå for de udgifter, der måtte være i forbindelse med vejudvidelsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde