BLÅ BLOK KRÆVER SVAR FRA STATSMINISTER I FE-SAG INDEN VALG
Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, (til højre) og formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, (til venstre) står ved Kastellet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er flertal for at undersøge sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, og oppositionen kræver svar.
Blå blok kræver inden folketingsvalget svar på fire spørgsmål i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det er blandt andet, om statsminister Mette Frederiksen (S) var involveret i hjemsendelsen af dele af ledelsen af tjenesten i august 2020.
Det siger formand Søren Pape Poulsen (K) og formand Jakob Ellemann-Jensen (V) onsdag på et fælles pressemøde foran Kastellet i København.
- Vi mangler afklaring af denne alvorlige sag, og derfor præsenterer vi to politiske spor, så vi kan komme til bunds i dem, siger Søren Pape Poulsen, der er statsministerkandidat.
Oppositionen vil også have svar på, om FE-chef Lars Findsen skulle hjemsendes, fordi der kunne være et politisk flertal for det.
Et tredje spørgsmål er, om regeringen hjemsendte dele af ledelsen for at give dem med "den lille hammer", som Lars Findsen har påstået, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sagt.
Det sidste spørgsmål går på, om det er korrekt, at ministre har fået at vide, at de skal lægge afstand til embedsværket i problematiske sager.
Begge partiformænd mener, at sagen har skadet efterretningstjenesten.
- Danmark kan ikke være tjent med den alvorlige tvivl, der bliver sået af regeringen om ledende medarbejdere i vores efterretningstjeneste.
- Det er selvsagt ekstremt alvorligt, hvis regeringen har vægtet partipolitiske hensyn højere end hensyn til efterretningstjenesterne og vores alle sammens sikkerhed, siger Pape.
Et andet spor er, hvad der skal undersøges i sagen, som skal køre sideløbende med retssagen mod den tiltalte Lars Findsen.
Blå blok vil have undersøgt forløbet om hjemsendelsen, pressemeddelelsen fra et tilsyn, og hvordan sagen har påvirket efterretningstjenesten og relationerne til udenlandske tjenester.
De to partiformænd bliver spurgt til, om de selv var orienteret om hjemsendelserne på forhånd, da blå blok har kritiseret dem efterfølgende og nu kræver svar fra statsministeren.
Men de afviser at svare.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned