Blæsenborgskolen ramt af covid-19
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Skolen har sendt en hel årgang hjem på grund af smitte.
Det var ikke mange dage, eleverne i 3. klasse på Blæsenborgskolen i Maribo fik tilbage i skolen.
Torsdag blev hele årgangen sendt hjem til forældrene igen, da en medarbejder er konstateret smittet med covid-19.
- Vores klasser har vi organiseret i bobler, og denne medarbejder er i en lille gruppe med fire øvrige kollegaer og så a. og b.-klassen på 3. årgang. Derfor har vi i dag sendt de to klasser hjem, siger leder af Maribo Skole Henrik Andreasen.
Eleverne skal nu testes på 4. dagen og 6. dagen og fremvise en negativ test for at komme tilbage i skole i midten af næste uge.
- Vi krydser fingre for, at der ikke er tale om den britiske variant, fordi vi jo hører, at så kan mange flere være berørt af smitten, siger Henrik Andreasen.
Skolen har nu kommunikeret ud til alle forældre og medarbejdere – og specifikt til 3. årgang, og så er der sat en hygiejne- og rengøringsindsats ind på de områder, hvor den smittede medarbejder har været.
Medarbejderne kan blive testet på skolen, da Falcks kviktestcenter besøger stedet to gange om ugen. Og forældrene har fået meddelelse om, at børnene kan få en henvisning til coronaopsporing på testcentret i Maribo, så der med det samme kan bestilles to test.
Nu mangler kun arbejdet med at få beroliget børnene og snakket situationen godt igennem med dem.
- I morgen skal vi snakke med ungerne om, hvorfor 3. klasse ikke er på skolen, og så starter vi fjernundervisning op for årgangen. Jeg kan godt forstå, at det er ærgerligt for forældrene, nu børnene lige var kommet tilbage i skolen. Men vi kan ikke gøre så meget ved det, siger Henrik Andreasen.
Sektorchef for skole- og dagtilbud i Lolland kommune Esben Fossar Andersen fortæller, at dette nye smittetilfælde på Blæsenborg er det eneste på skoler og institutioner i Lolland kommune. Der er indtil videre ingen melding, om det nye smittetilfælde er den britiske variant.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker