Mads Hansen sejler ud i sin egen båd "Kiki" for at kigge til blåmuslingeforsøget. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Forsøger dyrkning af blåmuslinger ud for Stubbekøbings kyst.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING Kan man dyrke blåmuslinger i Grønsund?
Det spørgsmål har Mads Hansen, der er næstformand i Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund i Stubbekøbing sat sig for at besvare. Gennem foreningen Havhøst, hvis formål er at skabe en større forståelse for blå økosystemer og marine ressourcer, har han ud for Stubbekøbings kyst stablet et forsøg med blåmuslingeopdræt på benene.
- Jeg er kok, så min interesse blev vakt, da jeg læste nogle artikler om, hvor stor succes de havde med det oppe nordpå i Limfjorden og andre steder i Danmark. Så jeg begyndte at læse lidt på det og undersøge det nærmere. Jeg og en af de andre i klubben prøvede at fange lidt muslinger på sten og sådan noget, tog dem ind, prøvekogte og smagte. De var f..... gode. Så tænker vi jo, at når der nu kan leve nogle vildt herude, så må det også kunne lade sig gøre med opdræt, fortæller Mads Hansen, der udelukkende dyrker muslingerne i eget privat regi.
Med materialer fra Havhøst kunne han sætte gang i forsøget for nogle få uger siden, som nu bare skal have tid ude i havet.
- Det foregår ved, at her i maj måned samler man nogle muslingelarver ind. Det er på nogle sikkerhedssele-lignende stropper, der hænger nede i vandet, og som muslingelarverne sætter sig på. Der skal de hænge, til de er på størrelse med en negl, og så stryger man dem af og lægger dem i noget, der minder lidt om strømper, forklarer Mads Hansen.
Annonce
Herefter skal muslingerne hænge i vandet og gro, men hvor lang tid, det vil tage, er endnu uvist og kan have lange udsigter.
- Der kommer problemet jo. Jo mere salt, der er i vandet, jo hurtigere vokser de. Det vil sige, at de oppe i Limfjorden, hvor der er meget salt, kan lave dem på et års tid. Der skal vi måske bruge to. Men jeg ved det ikke. Det er jo derfor, det er et forsøg, siger Mads Hansen.
Til efteråret kan flere muligvis komme med i muslingedyrkningen.
- Havhøst vil gerne have, at vi til efteråret laver et offentligt møde, hvor de kommer ned og blandt andet får en biolog til at fortælle om livscyklus på muslinger med henblik på, hvis der er basis for det, at lave en bølgehave, hvor flere mennesker kan komme med ind, fortæller Mads Hansen.
Det ser ikke ud af meget, men under havoverfladen hænger en række bånd, der i øjeblikket er ved at indsamle blåmuslingelarver til videre dyrkning. Bøjerne er placeret ud for Stubbekøbing Anlægs kyst. Foto: PrivatPrivat
Selvom de lokalt fangede muslinger er mindre end dem dyrket i Limfjorden, er de meget kødfyldte og har masser af smag, fortæller Mads Hansen. Foto: Havhøst/Eva Helbæk TramHavhøst/Eva Helbæk Tram
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker