BLANDET WEEKENDVEJR MED SØNDAG SOM JOKER
Vejrudsigten for weekenden er stadig noget usikker.- Men Sydhavsøerne ser ud til at kunne få en skylle. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Søndag kommer Danmark til at ligge i en skillelinje mellem kold og varm luft, og det vil give en del regn.
Paraply eller bikini? Weekendvejret kan gøre begge dele nyttige.
- Weekenden ser ud til at blive lidt af en blandet landhandel. Vi starter ud fredag med solskin til det meste af landet, men så skyer det til fra vest, og i løbet af dagen kan der også komme lidt regn hist og her til de nordlige egne, siger hun.
Temperaturerne fredag kommer til at ligge mellem 16 og 21 grader.
- De 21 grader skal man lede efter i den østlige del af landet, siger meteorologen.
Lørdag tegner til at blive ganske flot med temperaturer mellem 18 og 23 grader.
- Igen bliver det den sydøstlige del af landet, som får de højeste temperaturer, og så kommer der til at være lidt eller nogen sol, siger Trine Pedersen.
Den helt store joker i weekendens vejr bliver søndag.
- I løbet af natten til søndag og søndag formiddag kommer vi til at lige midt i skillezonen mellem den kolde luft over Skandinavien, der gerne vil sydpå, og den varme luft fra syd, der gerne vil nordpå.
- Det støder sammen lige over Danmark og giver os en del regn, siger Trine Pedersen.
Ifølge meteorologen kan der falde mellem 20 og 40 millimeter i dele af landet.
- I øjeblikket ser det ud til, at det bliver den syd- og østlige del af landet, der får mest regn, men det er stadig lidt usikkert, siger hun.
Temperaturmæssigt kommer søndagen også til at ligge i den kølige ende med 15-18 grader.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde