Blokade varslet mod sprogskole
Foto: Arkivfoto: Jan Knudsen
Arkivfoto: Jan Knudsen
Lærernes Centralorganisation protesterer over overenskomst med HK.
Med virking fra 1. januar indleder Lærernes Centralorganisation blokade mod sprogcentervirksomheden A2B, som står for sprogundervisningen af indvandrere i Lolland Kommune.
Baggrunden for blokaden er, at undervisningscentret siden 2013 har indgået en overenskomst med HK, som gælder for de ansatte sproglærere.
Centralorganisationen er en paraplyorganisation for fagforeningerne Danmarks Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet. Det er sidstnævnte fagforening, som LC mener, at A2B retteligt skal indgå overenskomst med.
Der er ikke tale om en fysisk blokade foran sprogskolernes undervisningslokaler, men alene en blokade, der betyder, at LC forbyder sine medlemmer at søge arbejde som sproglærere hos A2B.
De medlemmer, der allerede er ansat i sprogcentret, skal blot forsætte med dette.
I en meddelelse til medlemmerne skriver man fra Uddannelsesforbundets side, at medlemmer, der efter nytår tager job i A2B, risikerer at bliver ekskluderet af organisationen. På den baggrund er det vanskeligt at sige, hvornår en sådan blokade får konsekvenser.
På Lolland-Falster er det alene sprogskolen i Maribo, der i første omgang kan blive berørt. A2B har øst for Storebælt kun sprogundervisning i Lolland, Solrød og Birkerød.
Blokaden kan til gengæld få konsekvenser for det udbud af sprogundervisningen, som Lolland Kommune har udsendt, hvorefter der også skal være sprogundervisning i Nakskov. Der står i klausulen, at kommunen kræver ordnede overenskomstforhold.
Det har ikke været mulig at få en kommentar fra A2B.
Du kan læse mere om blokaden i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker