Boligselskab: Riv ikke ned hos os
Antallet af boliger i Kongeleddet blev reduceret med nedrivningen af en boligblok i 2014 - som et led i en løsning, også Landsbyggefonden var inde over. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lollands helhedsplan for almennyttige boliger støder på modstand
En helhedsplan for de almennyttige boliger i Lolland Kommune er løbet ind i voldsom modstand.
Planens bud om, at der skal rives blokke ned i Lolland Almennyttige Boligselskabs afdeling Kongeleddet i Rødbyhavn, har fået en rasende boligforeningsformand til at reagere skarpt.
- Det er vigtigt for mig at få fortalt både kommunen og vores beboere, at vi, som ejer af ejendommene, ikke har i sinde at lade nogen boliger nedrive, hedder det fra Helen Sigvardsen.
Boligforeningsformanden føler ikke, at boligselskabet er blevet hørt under processen med at lave helhedsplanen - selv om den angiveligt er blevet til i dialog med sektoren.
Foreløbig har protesten ført til, at planen er taget af byrådets bord. Det gjorde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) - som også er med i styregruppen bag planen - med henvisning til, at sagen ikke haster mere, end at man nu vil lytte til protesten, inden sagen atter er tilbage i byrådet til august.
Af planen fremgår det blandt andet, at behovet for almennyttige boliger falder de kommende år - både i Nakskov og Rødbyhavn.
Læs mere i artiklen "- Her skal ikke rives ned" i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde