Bookmakernes favorit Maria Lucia og hendes dansepartner Morten Kjeldgaard røg fredag aften overraksende ud af Vild med dans på TV2, selvom fodboldlegenden Allan Simonsen ifølge dommerne leverede et nyt dansemæssigt lavpunkt.
Det har vendt op og ned på tingene i danseshoweet, og nu nævnes lokale Michael Olesen og hans kendis-partner Mette Blomsterberg pludselig som nye favoritter til at snuppe den endelige sejr.
Det er bookmakerfirmaet Betsafe, der ifølge bt.dk har kastet deres kærlighed på Mette og Michael efter, at parret leverede en flot præstation fredag aften.
- Mette Blomsterbergs show var i særklasse, og da hun samtidig er lidt af en seer-yndling er hun faktisk vores nye favorit til at løbe med sejren, siger oddssætter Thomas Holm fra Betsafe til bt.dk.
Da Vild med dans begyndte, lå Michael Olesen og Mette Blomsterberg ellers næsten helt i bund hos bookmakerne. Men sådan kan det hele altså vende i løbet af kort tid. Betsage giver nu pengene 4,50 gange igen, hvis Blomsterberg og Olesen går hele vejen i tv-showet.
Efter fredagens show var humøret da også højt hos Nykøbing-danseren og hans dansepartner.
- Tusind gange gigantisk tak for jeres fantastiske støtte og søde hilsner. Hold nu op, for en crazy afslutning... Alt kan ske.. Vi er SÅ taknemmelige for, at være med videre, skrev parret lørdag på deres fælles Vild med dans-profil på Facebook.
Husk at du kan læse meget mere om Vild med dans på vores Vild med dans-site - KLIK HER
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned