Borgere over 95 år kaldt til vaccination
Borgere over 95 år skal skynde sig til tasterne lyder det fra regionen... Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Region Sjælland mangler vacciner, men på søndag kan borgere, som har rundet 95 blive vaccineret.
Torsdag meldte Region Sjælland ud, at borgere, der er ældre end 95 år, og som ikke allerede har modtaget 1. vaccination, nu kan bestille en tid til vaccination på søndag på regionens vaccinationscentrene, blandt andet i Maribo og Nykøbing.
Borgerne har modtaget invitation i e-Boks eller per brev.
Borgere, der selv kan booke og transportere sig til vaccinationsstedet, kan selv gå ind på Vacciner.dk og booke en tid, skriver regionen i en pressemeddelelse.
For de borgere, der ikke har NemID, kan regionens Corona Call Center kontaktes, så vil der blive givet hjælp til tidsbestilling.
Borgere, der har brug for transporthjælp, skal kontakte deres kommune, som kan afklare transportbehovet.
Der er i Lolland og Guldborgsund kommuner ifølge Danmarks Statistik knap 230 borgere, som er over 95 år. Hvor mange af dem som bor i eget hjem og dermed falder indenfor målgruppen med vaccination søndag vides ikke.
Den oprindelige plan var, at borgere over 85 år, som bor i eget hjem og modtager hjemmepleje, skulle have været vaccineret første gang i midten af januar, men manglen på vacciner har betydet, at man slet ikke er nået så langt endnu.
Antallet af den vaccine Region Sjælland har modtaget nu, som søndag skal gives til borgere over 95 år er på cirka 1000 doser, oplyser regionen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde