Borgerservice er flytteklar
Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Tre dage uden betjening i Nakskov 29.-31. august.
Fra 1. september klokken 10 skal folk på biblioteket hvis de vil betjenes af Borgerservice i Nakskov.
Den dag er sammenlægningen af Borgerservice og biblioteket en kendsgerning.
På grund af flytningen vil såvel biblioteket som den nuværende borgerservice på Axeltorv holde helt lukket i tre dage, nemlig mandag 29., tirsdag 30. og onsdag 31. august.
Kommunen oplyser, at der skal laves større ændringer i dele af biblioteket, og det betyder derfor også, at biblioteket i Nakskov ligeledes holder lukket for selvbetjening de nævnte dage.
Efter sammenlægningen vil biblioteket og Borgerservice i første omgang have hver deres åbningstider.
Borgerservice holder nemlig åbent på samme tidspunkter som på Axeltorv i dag, og biblioteket fortsætter også med den betjente åbningstid.
På sigt er det dog meningen at harmonere tiderne.
I Maribo er en lignende procedure i gang i næsten de samme dage. Her åbner den nye borgerservice 2. september.
Der har været kritik af flytningen, fordi der mangler p-pladser ved biblioteket. Desuden kører bybussen ikke til Søvej.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned