Der var bestemt ingen slinger i valsen fra borgmestrene fra Lolland og Guldborgsund kommuner, Holger Schou Rasmussen og Simon Hansen, da de torsdag for andet år i træk vandt den prestigefyldte bordfodbold-turnering på Folkemødet på Bornholm.
Turneringen blev arrangeret af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter - og der var vanen tro god energi og stemning omkring bordfodboldbordet i teltet på klippeøen.
Hvor de to lokale borgmestre sidste år løb ind i nederlag undervejs mod triumfen, så pakkede de totalt deres modstandere ned denne torsdag aften.
Sophie Hæstorp (S), overborgmester i København, og Mads Skau (V), borgmester i Haderslev Kommune, fik en lektion i bordfodbold med cifrene 10-1.
Annonce
Koncentration og klø til modstanderne. Foto: David ArnholmFoto: David Arnholm
Meget bedre blev det ikke for duoens modstandere i kamp to, for Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg Kommune, og Ann Sofie Orth (K), borgmester i Rudersdal Kommune, fik også en ordentlig omgang klø på 10-2.
I tredje kamp, som dermed også var finalen, var modstanderne Anders W Andresen (SF), borgmester i Hvidovre Kommune, og Pernille Bechmann (V), borgmester Greve Kommune. Men heller ikke de to var et match for Lolland-Falster-borgmestrene.
8-5 blev sejrscifrene i finalen, og de to borgmestre kunne derfor for andet år i træk lade sig hylde som vindere og modtage sejrspokalerne.
To kæphøje borgmestre udtalte sig efter finalen, og med højt humør i teltet blev det slået fast, hvad deres hemmelighed er.
- Vi laver ikke en skid, og så kører vi bare kontraangreb på kontraangreb, lød det fra vinderduoen til grin i teltet.
Der var godt med tilhørere til turneringen. Foto: David ArnholmFoto: David Arnholm
Holger Schou har ellers et bordfodboldspil, men det står bare i kælderen, og der er ikke blevet trænet op mod turneringen fra nogen af de to borgmestre.
Og så lød det efterfølgende med et glimt i øjet fra borgmester Simon Hansen:
- Når der ikke er flere borgmestre at spille mod og vinde over, så går vi internationalt.
Folketidende erfarer i øvrigt, at Simon Hansen var dopet - med kirsebærvin fra Frederiksdal.
Foto: David ArnholmFoto: David Arnholm
Mon ikke aftenen fortsætter i højt humør på Folkemødet, der fortsætter de næste par dage.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker