Borgmester: -Dybt beklageligt at Spar Lolland forsvinder

Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard beklager, at Spar Lolland nu er fortid som selvstændigt pengeinstitut.

- Det er trist og dybt beklageligt, at Spar Lolland forsvinder.
Det har ikke bare været en bank, det har været en institution i lokalområdet. For mange familier har Spar Lolland været deres pengeinstitut gennem generationer.

Banken har været en trofast støtte for kultur- og foreningslivet, og den har været en uundværlig del af det lokale erhvervsliv. Mange ting er simpelthen kun blevet til noget, fordi Spar Lolland har engageret sig i det, siger Stig Vestergaard i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at kommunen nu ser frem til et tæt samarbejde med Jyske Bank.

Foto: arkivbillede

Offentliggjort Sidst opdateret