Borgmester glæder sig over beslutning om atomaffald
Foto: Peter Hove Olesen, arkivfoto.
Peter Hove Olesen
Lolland Kommune slipper for slutdepot.
Lolland Kommune har igennem en årrække været udset blandt fire andre kommuner til at huse atomaffald.
I går vedtog Folketinget så, at beslutningen om et sludepot skal udskydes, og at atomaffaldet i stedet skal opbevares i et mellemlager.
Det er en beslutning som borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, er tilfreds med.
- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har været glade ved den udsigt. Det er efterhånden mange år siden, at vi holdt op med at grave affald ned i Danmark, hvorfor så begynde at grave atomaffald ned side om side med Danmarks bedste landbrugsjord?, siger han i en pressemeddelelse.
Lolland Kommune har i lang tid været skeptiske over for, om et slutdepot er den bedste løsning, og borgmesteren glæder sig derfor over, at politikerne på Christiansborg har lyttet til blandt andet Lolland Kommune.
- Det er godt for Lolland og alle andre, at idéen om et slutdepot midlertidigt er lagt på is. Vi skal være helt sikre på, at atomaffaldet håndteres sikkert og professionelt, lyder det fra Holger Schou Rasmussen.
I kommunen har man blandt andet været nervøse for de konsekvenser som et slutdepot kan have for bosætning, turisme og erhvervsmulighederne på øen.
Atomaffaldet skal nu placeres i et mellemlager, men hvor dette mellemlager skal være, er der endnu ikke truffet nogen beslutning om.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned