Borgmester træder i bestyrelsen i organisation mod udkant
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, har trådt ind i bestyrelsen i Danmark på Vippen.
På generalforsamlingen i organisationen Danmark på Vippen den 20. januar er Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, blevet valgt ind i bestyrelsen, der tæller fem mand.
Danmark på Vippen er en organisation, der arbejder for et Danmark, hvor der er bedre balance mellem land og by.
- Det handler om, at land og by, provinsen og de store byer, skal hænge bedre sammen end i dag, hvor Danmark er brækket over i to. I de sidste 20-30 år har såkaldte reformer, effektiviseringer og centraliseringer været hårde ved provins-Danmark, også for hårde”, siger Holger Schou Rasmussen i en pressemeddelelse.
- At Lolland går aktivt ind i arbejdet for at vende den udvikling handler selvfølgelig derfor også om, hvad der er godt for os i provinsen, men det handler først og fremmest om, hvad der er godt for Danmark, og om at et rigt Danmark er et helt Danmark.
Danmark på Vippen er en forholdsvis ny organisation, og har kun eksisteret i lidt mere end et år. Organisationen har lavet videnskabelige analyser, der viser, at Danmark samlet vil blive et rigere land, hvis vi udvikler alle dele af landet, hvilket de vil bruge til at skabe dialog med.
- For mig er det netop afgørende, at det ikke bliver en skyttegravskrig, hvor by og land står og råber af hinanden. Vi skal lytte til hinanden, for sammen er vi – og Danmark – stærkere end hver for sig, fortæller Holger Schou Rasmussen.
- Der er ikke noget modsætningsforhold mellem land og by, og vores motivation i Lolland Kommune for at gå ind i arbejdet her i Danmark på Vippen er også den samme, som f.eks. ligger til grund for vores aktive rolle i arbejdet omkring at skabe et Greater Copenhagen, hvor målet er en international metropol centreret omkring København: By og land har brug for hinanden. Vi har i landdistriktskommunerne brug for nogle stærke og internationalt konkurrencedygtige storbyer, og byerne har omvendt brug for en stærk provins. Jeg ser frem til at fortsætte med arbejdet for et helt Danmark, også i bestyrelsen i Danmark på Vippen, Holger Schou Rasmussen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker