Borgmester: - Vi kan jo aldrig blive nummer et
Guldborgsund-borgmester ærgrer sig over dyk - men glæder sig over positiv fremgang i firmakontakten. Lolland glæder sig - men konstaterer også, at man aldrig kan komme helt i top på Erhvervsklimalisten.
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland, glæder sig over, at kommunen er rykket 12 pladser op til nummer 36 på listen “Lokalt Erhvervsklima” og konstaterer også nøgternt, at det næppe bliver meget bedre.
- Hvis vi ligger sådan nummer 30 til 45, er det meget fint. Er vi 30, betragrer jeg det nærmest som en førsteplads. Der er nogle grundlæggende forudsætninger, som gør, at vi aldrig kan blive helt øverst. Man kan ikke uden videre lave denne slags sammenligninger. Kommunerne er for forskellige, siger han, som især glæder sig over, at der er skulderklap til samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter.
- Det skal begge parter roses for, Samarbejdet er en meget væsentlig forudsætning for, at vi kan løse den store opgave, vi har med at få arbejdsmarkedet til at fungere, siger han.
“Samarbejde” er også et væsentligt element i borgmester-kollega John Brædders kommentar til undersøgelsen, der sender hans kommune 11 pladser nedad listen til nummer 76.
- Vi må jo bare konstatere, at selvom vi har forbedret os på flere punkter, så er der andre, der har gjort det bedre. Men overordnet synes jeg, at vi har et godt samarbejde med virksomhederne - og positive meldinger. Jeg besøger hver uge en lokal virksomhed og får altid en god og konstruktiv snak. Nu vil vi selvfølgelig også drøfte resultaterne i målingen med virksomhederne, fastslår han, som også peger på, at Guldborgsund styrker sin afdeling “Erhverv & udvikling”.
- Vi skal have et endnu tættere forhold til Business LF og til erhverslivet, siger John Brædder.
Du kan læse mere om det lokale erhvervsklima i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned