Borgmesterkandidat skal afløse i byråd - igen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Simon Hansen i Guldborgsund Byråd har bedt om orlov til udgangen af marts.
Socialdemokraternes borgmesterkandidat Bo Abildgaard (A) skal atter afløse for en orlovsramt partifælle i Guldborgsund Byråd.
Det er Simon Hansen, som i forbindelse med et forestående jobskifte har bedt om orlov med virkning fra i morgen 21. februar og frem til udgangen af marts.
Det betyder, at Bo Abildgaard for tredje gang indenfor det seneste års tid, skal i byrådet og vikariere for en partifælle.
Den nye afløsertørn vil give Bo Abildgaard lejlighed til at komme helt tæt på den verserende skolesag, hvor Socialdemokratiet har taget et særstandpunkt i forhold til byrådsflertallet. Bo Abildgaard vil under Simon Hansens orlov varetage hans post i børne- og undervisningsudvalget.
Desuden får Bo Abildgaard også mulighed for at sidde med ved bordet, når byrådet i slutningen af februar og begyndelsen af marts drager til byrådsseminar i Rostock.
Her skal byrådsmedlemmerne forholde sig til en omfattende nøgletalsanalyse på en række borgerrettede områder og desuden den fremtidige organisering af administrationen af Guldborgsund Kommune. De beslutninger eller konklusioner, man måtte ende med at nå frem til under seminariet vil være af afgørende betydning for driften af kommunen i en lang årrække fremadrettet, og vil således få vital indflydelse på de kommende mange års serviceniveau i kommunen.
I onsdagens udgave af Folketidende kan du læse Simon Hansens egen forklaring på, hvorfor han i en periode overlader sin plads i byrådet til socialdemokraternes borgmesterkandidat Bo Abildgaard.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde