Børnefamilier køber langt flere panodiler
Arkiv. Foto: POLFOTO
POLFOTO
Salget af Panodil Junior er steget med knap 200.000 pakninger på 15 år.
Børnefamilier køber langt flere pakninger af Panodil Junior i dag, end det var tilfældet i 2000.
Det viser statistik fra Medstat.dk.
I 2000 blev der solgt knap 278.000 pakninger af Panodil Junior i flydende form eller pilleform. I 2015 blev der solgt knap 473.000 pakninger.
Men selvom Panodil Junior er et svagt smertestillende middel, så er det kun noget, man skal bruge, hvis det er nødvendigt. Det siger chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Line Michan, til DR Syd.
- Selvom det kan fås i en flydende form, der smager sødt, så er det altså medicin, og det skal ikke bruges ukritisk, siger hun.
Line Michan pointerer dog samtidig, at det er vigtigt, man ikke skræmmer forældre fra at bruge Panodil Junior.
- Hvis ens barn er sygt. Det kan være med høj feber, influenza eller lungebetændelse, så skal man ikke være bange for at bruge Panodil Junior, for det er en mild type smertestillende medicin. Men man skal altid følge doseringsvejledningen, der følger med i pakken, siger hun til DR Syd.
Jørgen Skadborg, der er formand for de praktiserende læger i Syddanmark, kan ikke forklare stigningen i salget af Panodil Junior. Men han vurderer, at noget af forbruget muligvis kan skyldes, at forældrene er pressede på jobbet.
- Jeg iagttager i hvert fald blandt patienterne, at der er en tilbøjelighed til, at Panodil Junior bliver brugt, så man kan aflevere barnet i institution
hurtigere, og det er en ulykkelig udvikling, siger han til DR Syd og tilføjer:
- Jeg tror, at hr. og fru Danmark helt generelt er presset på arbejdsmarkedet, og så bliver man nødt til at aflevere barnet, selvom man helst ville have brugt en dag mere på sofaen med barnet.
Salget af Pinex Junior er ligeledes steget i perioden. I 2015 blev der solgt 45.000 pakninger i flydende form eller pilleform.
I 2007, som er det første år, man har sammenlignelige data fra, blev der solgt cirka 34.200 pakninger.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker