Børnehavelukning strider mod Gedser-indsatsen
Foto: Steen Thornit
Steen Thornit
Bylaug frygter, at negativ byudvikling fortsætter, hvis børnehave lukker.
Gedser Bylaug gør nu indsigelse mod lukning af daginstitutionen Strandloppen.
Det vil betyde, at forældrene skal køre til Væggerløse - cirka 15 kilometer - som er nærmeste daginstitution. Bylavet mener, at forslaget er i modstrid mod den omfattende indsats, der har været målrettet Gedser de senere år for at gøre byen attraktiv.
- Guldborgsund Kommune har gennem de senere år gennemført et prisværdigt byfornyelsesprojekt i Gedser, som har sat positiv fokus på byen som turistmål, men ikke mindst har haft til formål at synliggøre Gedser-området som et attraktivt bosætningsområde - og meget gerne for børnefamilier. Guldborgsund Kommune plages i forvejen af befolkningsflugt - og i særdeleshed fra yderområderne. Hvis man fortsat bliver ved med at lukke institutioner i disse områder, vil den negative udvikling blot fortsætte, lyder det i indsigelsen fra Gedser Bylaug.
Strandloppen er foreslået lukket, fordi der aktuelt mangler 11 børn for at fylde institutionen op til 40 børn, og ifølge Guldborgsund Kommunes aktuelle venteliste vil børnetallet falde yderligere med et par børn frem mod 1. marts næste år.
Strandloppen har været lukningstruet i flere omgange de senere år. I 2010 blev institutionen undtaget fra kravet om, at alle institutioner minimum skulle være 60-børnsinstitutioner på grund af den geografiske afstand. Samtidig blev børnehaven garanteret et minimumstimetal svarende til 40 børn - uanset at man ikke havde så mange børn indskrevet.
Læs mere i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned