For flere år siden klagede en genbo over røgen fra en skorsten hos ægteparret Kæselev i H.C. Andersgade i Nykøbing. Først slog byretten fast, at røgen fra brændeovnsfyret generede naboerne. Derefter slog landsretten i juli måned i år fast, at parret skulle have rettet sig efter et påbud fra Guldborgsund kommune og forhøjet skorstenen.
Efterfølgende er sagen gået videre, idet ægteparret sammen med deres forsvarsadvokat har søgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til at lade sagen køre i Højesteret. Der er endnu ikke kommet svar fra procesbevillingsnævnet, om sagen får lov at køre.
- Det er en principiel sag og derfor ønsker vi Højesterets afgørelse i sagen, siger forsvarsadvokat Helle Carlsen. Sagen her viser, at der reelt ikke er en lovgivning for, hvornår røg fra mindre brændefyrsanlæg er generende. - Der er kun beskrevet retningslinjer med en vis elastik til fortolkning. Derfor ønsker vi Højesterets tager stilling. Som det er nu er der forskellige holdninger i forskellige myndigheder og forskellige fortolkninger.
Indtil det er afgjort om sagen kommer i Højesteret, skal ægteparret fra 1. oktober betale månedlige tvangsbøder på 2000 kroner, for ikke at have forhøjet skorsten fra nuværende 12 til 16 meter.
For alle landets brændeovn- og brændeovnsejere skyld er vi nødt til at have defineret nærmere, hvad er væsentlig forurening fra røgnedslag fra en skorsten tilkoblet brændeovn eller brændefyr, mener Helle Carlsen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker