Brætspil om Femern bliver nu en sag for EU-Kommisionen
Arkivfoto. Rødbyhavn færgeleje hvor Scandlines-færgerne til Puttgarden ligger til. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Af brætspillet fremgår det, at den hurtigste vej til sejr går via den faste forbindelse. Det er rederiet Scandlines blevet vred over.
Et brætspil til børn, der blev brugt som led i en markedsføring af den kommende femernbælttunnel, bliver nu en sag for EU-kommissionen.
Det fortæller P4 Sjælland.
Brætspillet er udviklet af Femern A/S som en humoristisk markedsføringsgimmick, der skulle lære børn om tunnelprojektet.
Af brætspillet fremgår det således, at den hurtigste vej til sejr går via den faste forbindelse. Til gengæld er det nitten at lande på feltet med enten Rødby eller Puttgarden, hvor færgerne udløser en straf og spilleren må stå over tre omgange.
Og det er rederiet Scandlines blevet vred over. De besejler nemlig tysklandsruterne fra Gedser og Rødby og betragter det som en nedladende måde, at behandle en konkurrent på.
Pressechef i Scandlines Anette Ustrup Svendsen siger, at klagen til EU ikke kun handler om spillet, men om det principielle.
- Det handler om at Femern A/S bruger skattepenge til at miskreditere vores virksomhed, i stedet for at lave informerende oplysningsmateriale. At de så har lavet et tåbelig spil, det er sådan set bare en sidebemærkning.
I Femern A/S er kommentaren til Scandlines seneste skridt begrænset:
- Vi tager sagen til efterretning, men vores jurister mener, vi har en ret god sag, siger pressechef Jens Villemoes til P4 Sjælland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker