Brand blussede op igen
Sådan så det ud, da den firelængede går brændte ned i søndags. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Brandvæsnet måtte for tredje dag i træk rykke ud til en gård, der brændte ned søndag aften.
For tredje dag i træk måtte brandvæsnet i går rykke ud til Fynbovej, hvor en firelænget gård brændte ned søndag aften.
Klokken 14.30 lød meldingen på, at branden for anden dag i træk var blusset op, så man rykkede ud og smed to tankvogne vand på, hvilket svarer til 16.000 liter, og dækkede derefter hele brandtomten til med skum for at kvæle de sidste ildlommer.
Gårdbranden har tæret på brandvæsenets ressourcer, idet man arbejdede med slukningen i 13 timer fra søndag aften til mandag morgen. Tre timer igen mandag middag og nu tre timer ekstra i går eftermiddag.
- Men vi er nødt til at være meget påpasselige i denne tid med afbrændingsforbud og tørke, forklarer indsatsleder Jens Rasmussen. Der er meget naturkrat og buskads omkring den nedbrændte gård, så vi tager ingen chancer.
Når ilden genopblussede på tredje dag, hænger det sammen med, at der på gården var opbevaret rigtig mange bøger og blade, som ligger i lommer nedenunder sammenstyrtede mursten og kan blive ved at blusse op.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde