Brand i krematorium
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Kiste satte sig fast i krematorieovnen på Østre Kapel i Nykøbing.
En af de sidste brændinger på Østre Kapels krematorium i Nykøbing udviklede sig ved middagstid i dag dramatisk, da kisten satte sig fast ved indføringen i ovnen.
Det betød at ovndøren ikke kunne lukke, og ilden fik tilført så meget ilt, at flammerne stod ud af ovnen, og op gennem skorstenen udviklede der sig en voldsom sort røg.
Brandvæsnet kom til stede, og fik klaret slukningen på værdig vis.
- Vi blev kaldt ud til røgfyldt hus, og det var det også. Vi overvejede at slukke med vand, men det viste sig, at vi kunne skubbe kisten ind, så mekanikken kom til at fungere, fortæller indsatsleder Brian Midjord, Guldborgsund Redningsberedskab.
Så en ordentlig udluftningen kunne klare det.
Lederen af Østre kirkegaard og krematoriet, overgartner Arne Christoffersen, fortæller, at kisten satte sig fast, da den var ved at blive ført ind i ovnen.
- Da oven er meget varm kunne vi ikke stoppe processen og måtte ringe til brandvæsnet, siger Arne Christoffersen.
Den uheldige ligbrænding var en af de sidste i Østre Kapel. Fremover skal alle ligbrændinger foretages i Ringsted.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned