BRAND PÅ PLEJECENTER: STRØMMEN VIRKER STADIG IKKE
Onsdag aften brændte plejecentret Skovcentret. Fredag eftermiddag afklarer politiet, hvad der skete, og elektrikere forsøger at få strømmen til at virke. Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Strømmen er endnu ikke tilbage, rengøringsanlæggene ikke rensede, og politiet undersøger stadig, hvorfor en brand brød ud på plejecentret Skovcentret.
Onsdag aften brændte plejecentret Skovcentret i Nakskov.
Men selv om det nu er over et døgn siden, branden bredte sig i kælderen på plejecentret, arbejder politibetjente, elektrikere og andre stadig med at få klargjort plejecentret, så borgerne igen kan vende tilbage til en almindelig hverdag.
Alt er stadig i en afklaringsfase, oplyser sektorchef for ældre og omsorg i Lolland Kommune, Søren Wollesen.
- Elektrikerne kører alt det, de kan, men de kan ikke få strøm igennem det hele endnu, og så er der hele den rengørings- og oprydningsmæssige side af sagen.
Ventilationsanlæggene skal blandt rengøres, og det bliver der stadig arbejdet på.
- Hvordan vi kan komme til at rengøre dem, fordi de har fået trukket noget ind i onsdags, og det skal man ligesom have ud, enten ved at få det ud af rørsystemet, eller også skal man tænde for det og blæse det ud, afklarer Søren Wollesen.
Hvis man vælger den sidste løsning, vil det gå ud over rengøringen. For det giver først mening at gøre rent, efter ventilationsanlæggene har blæst deres indhold ud.
Afklaring
- Summa summarum er, at der lige nu pågår nogle undersøgelser, siger Søren Wollesen.
Selv om rengøringen skal i gang, og der bliver undersøgt, hvordan ventilationsanlæggene kan rengøres, og elektrikerne arbejder på at få strømmen tilbage, er der noget, som holder deres arbejde tilbage.
- Lige nu er der spærret af i det kælderområde, hvor politiet skal undersøge årsagerne til branden, og så længe der er det, kan elektrikere, ventilationsfolk og andet godtfolk ikke komme ned til det selvsamme område, hvor de selv har brug for at tage afsæt for at gøre deres arbejde, forklarer Søren Wollesen
Han håber at blive klogere senere på dagen, men er bekymret for, at det først sker lørdag.
Sektorchefen oplyser dog, at både borgere og personale tager hele situationen med ophøjet ro.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker