BRANDFOLK DRØNEDE TIL KYSTEN: KÆMPE TRANSFORMATORSKAB BRÆNDTE
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Brandvæsnet var i nat på arbejde i kystområde, hvor strømmen var gået på grund af brand.
Klokken 03.00 i nat rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud med sprøjte- og tankvogn til Søndre Alslev Kystvej på Falsters østkyst.
Ifølge Ruben Salqvist, som er indsatsleder hos brandvæsnet, var der brand i et stort transformatorskab, der måler cirka tre gange to meter.
Det var teknikere fra servicevirksomheden Nexel, som alarmerede brandvæsnet.
Der var dog ingen fare for, at branden ville sprede sig.
- Skabet er placeret med mark på den ene side, ejendomme på den anden side og så Østersøen, siger Ruben Salqvist og tilføjer:
- Branden kan heller ikke sprede sig, fordi skabet er placeret i en stålkasse.
Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden.
- Det tog en lille times tid, fortæller Ruben Salqvist.
1.800 var berørt
Cirka 1.800 husstande var berørt af strømafbrydelsen, som begyndte klokken 01.20 i nat.
Hos de fleste var strømmen tilbage inden for en time. Nogle husstande havde dog først strøm igen klokken 06.20 her til morgen.
Det oplyser Philip Brønnum Olesen, som er media relations manager for Cerius, Radius og Nexel.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde