Brandvæsen: Pas på de private bål
Flere store arrangementer med bål er aflyst på Lolland-Falster. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Gode råd til bålet hjemme på terassen eller haven.
Folketidende hører gerne, hvordan du fejrer sankthans.
Store sankthansarrangementer med fælles bål er mange steder på grund af corona afløst af private bål. Det får det lokale brandvæsen til at opfordre til forsigtighed.
Sankthansaften plejer at betyde mange større arrangementer med bål, båltaler og sang over Sydhavsøerne.
Men i skyggen af corona og et forsamlingsforbud på over 50 personer er de store lokale arrangementer aflyst.
I stedet bliver sankthansaften mange steder fejret hjemme på den private grund. Og der skal man passe på med bålet, siger afdelingschef i Lolland-Falster Brandvæsen, Bjarne Noer Larsen.
- Det er vigtigt, at et bål, både privat og i offentligt rum, bliver anlagt i god afstand til bygninger, beplantninger, hegn og så videre. Vores anbefaling lyder på 10 meter. Og så skal bålet holdes i en fornuftig størrelse. Vi anbefaler max. 80 centimeter. Allerbedst er et bål i et bålfad, siger Bjarne Noer Larsen.
- Og så skal man huske på de gode råd: Brug optændingsblokke i stedet for benzin eller andre brændbare væsker. Brug gode stykker træ og ikke kvas og kviste, som kan sende gnister ud fra bålet. Og endelig; vær beredt. Sørg for, at en fyldt vandkande og haveslangen er indenfor rækkevidde.
- Og de sidste råd: Husk at slukke gløder fra bål, bålfad eller grill, inden I forlader stedet, uanset om det er på terrassen eller et andet sted, siger Bjarne Noer Larsen.
Hvordan holder du sankthans? Send os gerne billeder med en beskrivelse af, hvordan du fejrede sankthansaften.
Du kan sende billeder og beskrivelse af, hvor billedet blev taget, og hvordan aften blev fejret til nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned