Bro spærres i to måneder
Broen over Vesterskovvej skal have en overhaling. Foto: Sofie Rising
Sofie Rising
Brorenovering og asfaltarbejde på indfaldsveje kan give trafikale udfordringer.
Broen over Vesterskovvej i Nykøbing skal renoveres. Det kommer til at give trafikale udfordringer. Foruden arbejdet på broen forestår også et asfaltarbejde på Gaabensevej.
Fra 28. august og to måneder frem indtil 1. november bliver broen, der fører Søvej over Vesterskovvej i Nykøbing spærret, og i en periode bliver Vesterskovvej ensporet i stedet for tosporet i hver retning ved broen.
- Det er broens fugtisoleringslag på Søvej – på oversiden af broen, som skal udskiftes, og der udføres desuden betonreparationer på broens underside. Derudover får søjlerne, der holder broen, en ansigtsløftning, fortæller fagprojektleder i Vejdirektoratet, Henrik Olischer Nielsen.
I forbindelse med reparationsarbejdet på undersiden af broen kommer det til at betyde, at trafikken bliver omlagt i skiftende perioder med én kørebane i stedet for de nuværende to. Dette arbejde foregår fra torsdag 28. september til slutningen af november.
Reparationsarbejdet falder sammen med sukkerroekampagnen, hvor der dagligt skal køres mange læs sukkerroer til den lokale fabrik.
- Men broen trænger til reparation, og den står for tur nu, siger Henrik Olischer Nielsen, som kan tilføje, at planlægningen af reparationerne er godkendt både af Guldborgsund Kommune og det lokale politi.
Trafikken på Gaabensevej bliver også udfordret i den kommende tid. I de kommende uger skal der udføres en del asfaltarbejde.
Fra søndag og indtil 10. september vil der på strækningen mellem Kraghave og Stubberup blive arbejdet på vejen. Det kommer til at betyde, at der kun vil være et enkelt spor farbart. Der vil blive opsat lysregulering, og hastigheden bliver sat ned til 50 kilometer i timen.
Vejdirektoratet oplyser, at asfaltarbejdet udføres som aften- natarbejde fra klokken 18 til klokken seks om morgen.
Fra mandag og frem til 16. september bliver der også udført asfaltarbejde på Gaabensevej på strækningen mellem Kraghave og frakørsel mod Byskov i begge retninger.
Her oplyser Vejdirektoratet også, at asfaltreparationer bliver lavet uden for myldretiderne. Også her kommer til at gælde, at der kun bliver et spor farbart og en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen samt lysregulering.
Læs flere deltaljer om de forestående vejarbejder i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde