Broarbejde tager hensyn til Døllemarked
Polfoto. Foto: Mads Nissen.
Mads Nissen/POLFOTO
Lolland-Falster er i øjeblikket præget af en masse broarbejde.
Banedanmark er i øjeblikket i gang med et omfattende broarbejde på Lolland og Falster. Det skyldes, at strækningen mellem Ringsted og Femern skal opgraderes, så alt er klart, når den nye Femern-tunnel er bygget.
Banedanmark arbejde desuden på at udvikle en ny udførelsesmetode til de manglende broer, og derfor har man valgt at udskyde nedrivningen af broerne på Sakskøbingvej ved Døllefjelde og Birketvej ved Sløsserup.
- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår vi fjerner broerne. Men vi sørger i hvert fald for, at broen på Sakskøbingvej vil være åben under Døllefjelde-Musse markedet, lyder det fra byggeleder Svend Skodborg-Jørgensen i en pressemeddelelse.
Der har været en del problemer med opbygningen af nye broer i blandt andet Rødby, Karleby og Orehoved, blandt andet på grund af jordbundsforholdene. Derfor åbner broerne ved Ladhavevej i Rødby og Karlebyvej ved Karleby først til oktober.
Også Gåbensevej vil blive ramt, når broen der vil blive revet ned i starten af august. I august vil Banedanmark også tage hul på arbejdet med stålafstivning ved Ravnstrupvej ved Nørre Alslev og Stubberupvej mellem Eskilstrup og Nykøbing F.
- De kommende broer, som bliver udført efter en anden metode, skal gerne betyde, at opbygningen af broer fremover i de fleste tilfælde kan begynde umiddelbart efter, at den eksisterende bro er fjernet, lyder det fra Svend Skodborg-Jørgensen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker