Brobyggeri får besøgscenter
Forberedelserne til byggeriet af den nye Storstrømsbro er i fuld gang, og inden længe kan man komme tæt på byggeriet i et nyt besøgscenter på Masnedø. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Vejdirektoratet åbner om kort tid et besøgscenter for byggeriet af den nye Storstrømsbro.
Forberedelserne til byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø er i fuld gang, og nu kan man snart både komme helt tæt på og samtidig blive klogere på det store byggeri.
Søndag den 22. september åbner Vejdirektoratet nemlig et nyt besøgscenter med både udstilling og skolefaciliteter, der fortæller om byggeriet af den nye bro samt dens rolle lokalt, regionalt og nationalt, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
På udstillingen vil man gennem film, tekst og oplevelser komme hele vejen rundt om projektet lige fra de arkæologiske udgravninger under vandet og den gamle Storstrømsbros historie og til tilblivelsen af den nye bro.
Besøgscentret kommer til at ligge på Masnedø, tæt ved selve byggepladsen - nærmere bestemt på Brovejen 16B og får navnet Besøgscenter Storstrømsbroen.
- Et brobyggeri i den størrelsesorden er spektakulært og sætter sit præg på området i mange år fremover. Derfor åbner vi nu et besøgscenter med en udstilling, der fortæller hele historien om byggeriet fra start til slut. Udstillingen henvender sig til alle, som kunne tænke sig at komme tæt på det store brobyggeri, siger projektchef i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb, i pressemeddelelsen.
Selve åbningen af besøgscentret den 22. september får deltagelse af transportminister Benny Engelbrecht (S).
Dørene til besøgscentret åbner klokken 10, og et kvarter senere går man så i gang med en mindre række af talere, der blandt andre omfatter transportministeren, Vordingborgs borgmester Michael Smed og anden viceborgmester i Guldborgsund Kommune, Ole K. Larsen (V).
Det officielle program ventes at slutte ved 11-tiden, men besøgscentret holder åbent frem til klokken 16.
Den nye bro ventes at stå færdig i 2023.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned