Brobyggeri risikerer at blive yderligere forsinket
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Tidsplanen for byggeriet af den nye Storstrømsbro er presset på flere områder ifølge Vejdirektoratets projektchef.
Byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø skrider langsomt fremad - og måske ender det med at blive lidt for langsomt i forhold til den aktuelle tidsplan.
Projektet er tidligere blevet forsinket med et halvt års tid, og nu er der risiko for, at åbningen af broen kan blive yderligere forsinket.
Det er Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, og her redegør projektchef Niels Gottlieb i et længere interview med TV2 Øst om den aktuelle situation.
- Der har været udfordringer i løbet af vinteren, og tidsplanen er presset. Corona har også stadigvæk haft en indflydelse. Det har været svært at få folk til projektet, og der har været vanskeligheder med at få materialer til projektet, forklarer han til TV2 Øst.
Udfordringerne er ikke afgrænset til ét bestemt punkt.
- Der er stadig masser af ting, der skal være på plads. Vi er endnu ikke begyndt på de virkeligt vanskelige arbejder med støbning af pylon og montage af de kæmpestore brodragere ude over Storstrømmen.
- Vi ved endnu ikke, om vi støder på uforudsete tekniske udfordringer, forklarer Niels Gottlieb videre.
En af udfordringerne er som nævnt, at fundamentet til den store pylon, som bliver en slags vartegn for broen, endnu ikke er kommet på plads i Storstrømmen.
Det skulle efter planen have været sænket ned i midten af marts, men det er stadig ved at blive monteret på anlægshavnen på Masnedø, og Niels Gottlieb fortæller til TV2 Øst, at det først ventes at komme på plads i starten af september.
Projektchefen understreger dog, at han ikke kan sige, om broens åbningstidspunkt bliver ændret.
Foreløbig er det planen, at broen skal åbne for biltrafik i 2023 og for togtrafik året efter.
Læs artiklen fra TV2 Øst her.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker