Brodæmning tager udsigten
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Beboere i Orehoved-området vil gerne slippe for den lange brodæmning ved den ny Storstrømsbro.
Mange beboere ved Orehoved er utilfredse med, at den kommende nye Storstrømsbro tager deres nuværende udsigt ud over vandet, og i stedet giver dem udsigten til en 400 meter lang brodæmning.
Det fremgik af et offentligt møde i Vordingborg mandag, hvor ekspropriationskommissionen indledte en to dages besigtigelsen af de områder både på Masnedø og på Nordfalster, som bliver berørt af det kommende brobyggeri.
Kommissionen skal vurdere projektet i forhold de indvendinger og idéer, de berørte har, og derefter tage stilling til, om projektet kan godkendes, som det er, eller om der skal foretages ændringer.
En gruppe beboere på Orehoved Langgade mener således helt klart, projektet bør ændres, når det gælder brodæmningen.
På det offentlige møde havde Finn Plet-Hansen, Orehoved Langgade 25, på en protestgruppes vegne sikret sig kommissionsformand Henrik Hansens tilladelse til en filmisk fremstilling af betænkelighederne.
Så til toner af Simon & Garfunkels “Bridge over troubled Water” fik ekspropriationskommissionen og mødets henved 60 deltagere lejlighed til at se, hvordan udsigten er i dag - og hvad der vil ske med det planlagte brobyggeri.
Gruppen ser hellere, at den kommende nye Storstrømsbro kommer op på piller allerede inden den passerer Storstrømsvej:
- Så undgår man også at skulle bygge en midlertidig vej op til den nuværende bro, mens den nye bliver bygget, sagde Finn Plet-Hansen på mødet.
Du kan læse, hvilke andre løsningsforslag der kom på bordet til mødet, samt Vejdirektoratets udlægning af broprojektet, i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker