Broer og tunnel renoveres
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der skal laves renoveringsarbejder på både Farøbroerne og Guldborgsundtunnellen i år.
Forår og sommer er normalt højsæson for vejarbejder rundt omkring på de danske veje, og i år er ingen undtagelse.
Vejdirektoratet har netop offentliggjort en liste med 21 planlagte bro- og tunnelarbejder, som alle har det til fælles, at de skal laves på et tidspunkt i løbet af dette år.
Lokalt er der tre steder, hvor der skal udføres forskellige renoveringsarbejder - alle på Sydmotorvejen.
Farøbroerne skal have renoveret lejerne, Guldborgsundtunnellen skal have nye fuger, og på en ikke nærmere angivet markvej over motorvejen skal der laves omisolering og betonreparationer, fremgår det af Vejdirektoratets liste.
Hvis man skulle finde på at tage et smut med færgen fra Tårs til Spodsbjerg, skal man også være opmærksom på, at der skal laves betonreparationer på Langelandsbroen.
Tidsplanen for de enkelte arbejder er endnu ikke offentliggjort, men vil blive meldt ud løbende, fortæller Vejdirektoratet.
For at minimere de trafikale problemer vil man som udgangspunkt forsøge at holde broerne åbne, mens der bliver arbejdet på dem, samt lægge de mest generende dele af arbejdet udenfor myldretiden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker