Brugerundersøgelse godkender ældremaden
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Plads til forbedring på kød, grøntsager og kartofler.
Kvaliteten af den mad, kommunens ældre får serveret, har været diskuteret og kritiseret grundigt, siden Fælleskøkkenet overtog opgaven for godt to år siden.
Nu viser en ny bruger-undersøgelse fra Guldborgsund Madservice, at de ældre generelt er godt tilfredse med den mad, de spiser.
Undersøgelsen er delt i to grupper; de ældre, der bor hjemme, og som spiser maden via “frit valgs-ordningen”, og de ældre, der bor på kommunens plejecentre, og som spiser der.
Sidstnævnte har haft mulighed for at svare på et spørgeskema om madens kvalitet, som har været lagt frem i de kommunale cafeterier og cafeer. Det har 74 borgere valgt at gøre.
Blandt dette ret beskedne deltagerantal tilkendegiver godt 76 procent, at de enten altid eller ofte er generelt tilfredse med madens smag.
84 procent synes også, at maden ser indbydende ud. og 81 procent er tilfredse med størrelsen på portionerne.
Blandt de ældre, der får den langtidsholdbare, vakuumpakkede mad bragt hjem til køleskabet en gang om ugen, er der udleveret 501 spørgeskemaer, hvoraf 233 skemaer blev returneret. Svarprocenten er altså under 50, og en del af de ældre gav op, inden de nåede igennem det to sider lange skemas spørgsmål om smag, udseende, konsistens og portionsstørrelser med mere.
Her er godt 82 procent enten altid eller ofte tilfredse med madens udseende, og 74 procent svarer, at de er tilfredse med smagen.
Dykker man ned i detaljerne i svarene, kan man dog læse, at kun knapt 32 procent altid synes godt om det kød, de får serveret. Det samme gælder godt 32 procents holdning til grøntsagerne.
Ældrechef Mai-Britt Hagbarth noterer sig da også, at der er plads til forbedring på kød, grøntsager og kartofler.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker