Bugseringer og uheld på vejene
Foto: Arkiv
Arkiv
SOS Dansk Autohjælp melder om en halvtravl aften og nat, og forventer mere arbejde i løbet af dagen.
Efter aftenens og nattens snevejr har det hvide tæppe givet behov for vejhjælp rundt på Lolland-Falster - og der regnes med mere at lave i løbet af dagen.
Således er SOS Dansk Autohjælp kaldt til flere fritrækninger samt et par trafikuheld - alle uden personskade - efter biler er skredet ud og endt i grøfter, oplyser vagthavende Patrick Foss Lund.
- Vi har haft en halvtravl aften og nat, for det er tilsyneladende kommet bag på folk, at det har været glat rundt omkring. Siden i aftes har vi haft 25 ture på Lolland-Falster, og op mod 10 af dem har været fritrækninger, forklarer han.
Og der forventes flere opkald fra bilister i løbet af dagen - typisk angående biler, der strejker på grund af kulden - tilføjer vagthavende, nu hvor folk langsomt vender tilbage på vejene efter juledagene.
- Det virker generelt til, at folk har lært at køre pænt, men vi forventer en travl morgen og vores mandskab er klar til at køre, siger Patrick Foss Lund.
Hos Falck har man ingen ture haft syd for Vordingborg, men vagthavende oplyser, at snevejret har skabt rigeligt travlhed omkring Hovedstaden og på Midtsjælland.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder ligeledes om en rolig aften og nat i det sneklædte landskab på Lolland-Falster, eftersom de ikke har været involveret i nogle trafikuheld.
Billeder af snevejret er som altid velkomne på nyhedsdesk@folketidende.dk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned