Der bliver ingen ændringer i køreplanen, når renoveringen af busterminalen på Banegårdspladsen i Nykøbing går i gang mandag, 19. august.
Selvom man nu i en periode skal benytte en midlertidig busterminal nogle hundrede meter væk fra banegården for at komme videre med bus, så mener Lars Richter, der er områdechef for trafikselskabet Movia, ikke, at det bliver nødvendigt at lave nogen kørerplansændringer.
- Der er blevet oprettet et afsætningsstoppested i Nørregade, så når man kommer ind med busserne, kan man stadig nå sit tog. Og de, der bruger bybusserne 701 og 702, vil stadig blive sat af på Banegårdspladsen, siger han.
Selvom Movia forventer, at busdriften kan forgå uden ændringer, så har man alligevel taget nogle forbehold.
- Vi har planlagt det sådan, at det skulle kunne fungere her i ombygningsperioden. Men vi har folk på gaden fra vores trafikservice, når vi starter op her på mandag, som vil holde øje med, hvordan det fungerer.
- Og det er klart, at hvis det viser sig, at der noget, der ikke fungerer, så har vi muligheden for at rette ind, fortæller Lars Richter.
Renoveringen af Banegårdspladsen forventes at tage op til fire måneder, og man håber at være færdige den 1. december.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker