- Vi slår hælene i, for de her besparelser tager slet ikke højde for hele befolkningssammensætningen. Sådan siger Bent Jørgensen (C), formand for seniorudvalget i Guldborgsund Kommune.
Der er udbredt utilfredshed blandt politikerne i flere af de politiske fagudvalg i Guldborgsund Kommune, før man om godt 14 dage indleder arbejdet med at lægge næste års budget. Hen over foråret har udvalgene skulle forholde sig til en samlet besparelse på 33 millioner kroner, som der skal spares indledningsvis på budget 2013. Den store millionbesparelse er et resultat af, at der bliver stadig færre indbyggere i Guldborgsund Kommune.
Den såkaldte demografiregulering, som besparelserne kaldes, har hen over foråret været ført som lukkede sager på de respektive fagudvalg. Men nu ulmer utilfredsheden. Især i børne- og undervisningsudvalget og i seniorudvalget er der så stor utilfredshed med de prog-nosetal, som ligger bag den 33 millioner kroner store besparelse, at man har bedt om nye beregninger.
- I budget 2012 fik vi at vide, at ældreområdet skulle have 1,7 millioner kroner mere i forhold til den faktiske demografiregulering.
- Men det var ikke råd til. Nu står vi til at skulle spare 3,7 millioner kroner, selv om der kommer flere ældre, siger Bent Jørgensen, som er stærkt utilfreds med, at den anvendte demografimodel ikke tager højde for ældre på plejecentre eller, at kommunen har fået overdraget en række opgaver, man ikke bliver kompenseret for.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde