Byrådsmedlem bliver turistchef

Ny turistchef på Lolland, Marie Louise Friderichsen. Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Han havde en overraskelse i ærmet, formanden for Lollands Turistråd, da han i går havde indkaldt til pressemøde for at præsentere den nye turistchef.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det viste sig at være den konservative byrådspolitiker og folketingskandidat Marie Louise Friderichsen, som nu sætter sig på posten som turistchef på Lolland.

Samtidigt meddelte Friderichsen, at hun nu beder byrådet om et års orlov for at hellige sig arbejdet som turistchef.

Faktisk søgte Marie Louise Friderichsen allerede stillingen, da den var ledig for et halvt år siden, men dengang gik stillingen til Peder Wood-Pedersen, som nu har trukket sig igen.

Lolland Turistråd fandt så den gamle ansøgning frem og har drøftet ansættelsen med Friderichsen uden at genopslå stillingen.

- Jeg har længe haft lyst til at blive turistchef, for jeg har rigtigt mange idéer til, hvordan turismen på Lolland kan udvikles, sagde Marie Louise Friderichsen ved tiltrædelsen.

Det vil hun tage op med alle de øvrige lokale udbydere af turismen på Lolland, som hun vil indkalde til møder i løbet af efteråret.

Hun fortalte også, at hun altid har beundret Lise Simon for hendes positive arbejde som turistchef. Den nye chef erkender manglende erfaring med at drive turistbureau men vil her støtte sig til de dygtige ansatte i Nakskov og Maribo.

Hun har praktisk erfaring med at drive bed & breakfast og julemarkeder.

Læs mere i dagens udgave af Folketidende.


Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed