Cecilia videre i X Factor
Cecilia Schlotfeldt, der her hilser på Ankerstjerne, er videre i X Factor. Meddommere er Oh land og Thomas Blachman. Foto: TV 2
TV 2
Tre ja'er fra dommerne.
NAKSKOV Siden 28-årige Cecilia Schlotfeldt fra Nakskov fredag aften fik tre ja'er fra dommerne i talentkonkurrencen X Factor på TV 2, er hun blevet bombarderet med beskeder:
- Det er dejligt, og jeg hører også fra folk, jeg ikke har set i lang tid, fortæller hun.
Da Cecilia Scholtfeldt ved sin audition begyndte at synge nummeret "Figures" af sin yndlingskunstner Jessie Reyez, tog hun fusen på dommerne.
"Fin stemme, godt sangvalg," lød det fra en imponeret Thomas Blachman, der fik tilføjet, "du kommer fra Lolland, hvor fuglene skider udover det hele."
Fra Ankerstjerne lød det "sej klang", og fra Oh Land: "du er levende."
Efter at Cecilia havde forladt lokalet, fik Blachman fyret af:
- Det er arbejderklasse, når det er bedst.
På X Factors hjemmeside er der lagt videoklip op med Cecilia, hvor der fokuseres på, at hun godt kan lide ribena-saft. I tv-klippet fra auditionen sagde hun, at hun godt kan lide makeup og tøj.
- Og pædagogfaget. Det sidste blev dog klippet væk, fortæller Cecilia - der læser til pædagog i Nykøbing.
Før havde Cecilia kun sunget derhjemme og aldrig foran andre end familie og venner. Men musikken har altid været noget, hun har elsket:
- Jeg synger hele tiden, bare ikke når jeg er på arbejde.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker