CELF er klar med tre nye uddannelser
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Landsdelens store erhvervsskole CELF har netop fået ja til at udbyde tre nye uddannelser - såkaldte hovedforløb.
Godkendelsen er kommet fra Undervisningsministeriet og modtaget med stor tilfredshed på skolen, der i lighed med landets andre erhvervsskoler har været hårdt presset af dalende søgning siden skolereformen med nye karakterkrav sidste sommer.
De nye hovedforløb på CELF bliver vvs-uddannelsen, gastronom og ejendomsservicetekniker.
- Alle tre forløb er særdeles relevante for Lolland-Falster. Gastronom-uddannelsen rammer lige ind i satsningerne på fødevareområdet og turisme. Manglen på faglærte vvs-folk er udbredt lokalt og regionalt - og endelig er der også efterspørgsel på den brede uddannelse som ejendomsservicetekniker fra eksempelvis kommuner og boligselskaber, siger Michael Bang, der er administrerende direktør på CELF.
Alle uddannelser etableres fra sommeren 2017.
- Vi får ikke nødvendigvis stejlt stigende aktivitets-niveau på CELF her og nu. Men på længere sigt er det vigtigt, at vi har flere, større hovedforløb og dermed også bliver mere attraktive for elever til grundforløbene, tilføjer han.
To nuværende, mindre hovedforløb på CELF forsvinder: Lastvognsmekaniker og data- og kommunikationsuddannelsen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker