Celie Louise Høgstrup er en rigtig køn sommerpige. Smilet er bredt, kropssproget åbent og øjnene slår smut bag de tykke brilleglas. At hun er køn, har juryen bag Årets Brillelook 2013 - en modelkonkurrence hos optikerkæden Louis Nielsen - også bemærket.
Dagen efter Maribo Rock ringede Celies mobil. Det var én fra Årets Brillelook-konkurrencen, som ville fortælle, at Celie var kommet i semifinalen, og at hun næste dag skulle til foto-shoot i København.
Nu har hun chancen for at blive finalist. Vinder hun, får hun en rejse til Tanzania, hvor hun som ambassadør for Louis Nielsens velgørenhedsprojekt skal derned for at hjælpe med arbejdet. Celie har allerede taget hul på dén del.
- Jeg har flere gamle briller, som ikke har den rette styrke længere. Dem vil jeg da gå ned og aflevere.
Celie er nemlig også en pige, som tager sig af andre. Men nu er der også drømmen om at blive model.
- Det vil bare være SÅ fantastisk. Det er en pigedrøm at blive model. Da jeg var yngre, var jeg drengeklippet, og på grund af mit dårlige syn, blev jeg nødt til at bære meget store briller. Så jeg blev drillet og kaldt brilleabe i skolen...
Mon ikke, at det er slut med den slags for den smukke Maribo-pige?
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde