Chokerede gæster: Til sidst dansede de næsten på bordene

Professionelle revyers organisation afholdt i weekenden medslemsmøde på Sydhavsøerne, hvor Mickey og Lone Pless var værter. Privatfoto

I weekenden var Mickey og Lone Pless værter for en et større revy-arrangement på Sydhavsøerne og særligt et musikalsk ægtepar glædede gæsterne.

Offentliggjort Sidst opdateret

I weekenden var revy-Danmark samlet på Sydhavsøerne.

Lone og Mickey Pless var værter for de professionelle revyers organisation, der hvert år holder medlemsmøde, og i år fik de set mange af vores seværdigheder.

De kom både forbi Femern-projektet, hvor de fik oplæg og rundtur, Krokodille Zoo og Hotel Falster, hvor arrangementet foregik.

Men også de tidligere direktører for Nykøbing Falster Revyen slog et smut forbi søndag, og medlemmerne fik sig ifølge revydirektøren, Mickey Pless, "et chok," da de kom.

Hilda og Keld Heick sørgede nemlig for underholdning, hvor der ifølge Mickey Pless "blev sunget med og næsten danset på bordene."

Mange solgte billetter

I år blev Nykøbing Falster Revyen en succes. Faktisk var det så godt, at revydirektøren Mickey Pless var henrykt. Efter en uge havde revyen nemlig solgt 8.000 billetter.

Men det kan være svært at hamle op med sidste år.

Her vandt Nykøbing Falster Revyen prisen som årets revy.

Selvom revyen også i år var er nomineret, gik prisen til Cirkus Revyen.