Christabellas lokale butik lukker om to uger
Christa Møllgaard-Hansen Foto: Torsten Elsvo, Arkivfoto
Torsten Elsvo, Arkivfoto
Christa Møllgaard-Hansen har solgt Christabellas, og det kommer til at kunne mærkes i Maribo.
Når butiksdøren til Christabellas kjoleforretning i Vestergade bliver lukket og låst 4. maj, vil det betyde et endeligt farvel til den specielle butik i Maribo
Indehaver Christa Møllgaard-Hansen har af helbredsmæssige årsager solgt både netbutik og de to fysiske butikker i henholdsvis Maribo og på Frederiksberg i København. Den nye ejer, der overtager Christabellas 1. maj, ønsker ikke at videreføre butikken på Lolland.
Det var ellers på Lolland, at det hele begyndte. I første omgang fra privatadressen, hvor webbutikken opstod, men i april 2006 rykkede kjolebutikken ind på sin nuværende adresse.
I begyndelsen blev der trukket på smilebåndet, når Christa Møllgaard-Hansen fortalte, at butikken skulle drives parallelt med en webbutik, men 10 år efter lever Christabellas et godt liv på internettet. Ud over den almindelige hjemmeside har butikken også en Facebook-side, hvor tæt på 74.000 følger nyhederne i butikken.
Nu skriver butikken i Maribo sig ind i en kedelig statistik med tomme lokaler, men der er ingen grund til at blive ramt for hårdt af sortsyn.
- Butikslukninger er desværre helt almindeligt, og det er ikke kun herude i det, som bliver kaldt udkantsdanmark. Inde på Frederiksberg lukker der også mange butikker. Sådan er det, når man kommer væk fra de store handelscentre, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Hun vender efter salget tilbage til universitetet, hvor hun vil færdiggøre sine studier, der i en årrække har været på pause.
Læs mere om Christabellas i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker