Cityforening opgiver festugen
Arkivfoto Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Uden kommunalt tilskud er det endegyldigt slut.
Nykøbing Falster Festuge bliver ikke fortsat med Cityforeningen som tovholder.
- Vi kan bruge vores kræfter bedre på en anden måde, mener Thomas Rasmussen, formand for Cityforeningen.
Før eventen blev skudt i gang i år, lå det i kortene, at den sang på sidste vers. En væsentlig årsag var udmeldingen fra Guldborgsund Kommune, om at tilskuddet på cirka 800.000 kroner ville blive reduceret drastisk til festugen fra 2016 og frem.
Efter grundige overvejelser har Cityforeningen derfor besluttet at undlade at søge om tilskud til en fortsættelse af festugen.
- Vi har ikke ressourcerne til både at drive vores forretninger, udvikle aktiviteter og drive en ressourcekrævende festuge, fastslår Cityforeningen, der overlader konceptet til andre aktører.
- Da der ikke længere er økonomi til det, kan vi ikke drive en festuge. Det er ærgerligt for borgerne, men vi må prioritere. Vi arbejder på at få andre arrangementer op at stå, som giver flere handlende til byen, og vi har fået tilskud fra Guldborgsund Kommune til disse. Selv om vi fortsat kunne have fået kommunalt tilskud til festugen, så ville jeg ikke være gået ind for, at Cityforeningen fortsat skulle have stået for den, siger Thomas Rasmussen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker