Claus Meyer nomineret til Årets Mand
Claus Meyer. Foto: Finn Frandsen, arkivfoto
Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv
Modemagasinet Elle har nomineret den lokale kok til en pris i konkurrence med Christopher og Lars Mikkelsen.
Kokken og iværksætteren Claus Meyer, der som bekendt stammer fra Sydhavsøerne og fortsat er meget involveret i blandt andet Hotel Saxkjøbing og frugtavl på Lilleø, er blevet nomineret til prisen som Årets Mand.
Det er modemagasinet Elle, som i forbindelse med deres prisuddelingsshow Elle Style Awards 2016 har nomineret Claus Meyer i den førnævnte kategori.
Ifølge en pressemeddelelse om showet fokuserer kategorien på "en dansk mand, der får os til at stoppe op ved både at være attraktiv, dygtig til sit fag og etableret inden for sit felt og ikke mindst har imponeret os i 2015", som det hedder i prisbeskrivelsen.
Claus Meyer er dog oppe imod to hårde konkurrenter i skikkelse af sangeren Christopher og skuespilleren Lars Mikkelsen.
Ved showet uddeles der også priser i en lang række andre kategorier - blandt andet Årets Model, Årets Designer, Årets Stylist, Årets Hårartist og Årets Makeupartist.
Priserne blev uddelt i Danmark for første gang i 2013. Juryen, der udpeger vinderne, består af medlemmer af Elle Danmarks redaktion samt repræsentanter fra de to store danske modebrancheorganisationer Dansk Mode & Textil og Danish Fashion Institute.
Dette års prisshow finder sted den 17. maj i DR Koncerthuset.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker