Claus Meyers æbletræer er i fare for at blive oversvømmet. Foto: ArkivArkiv
På Lilleø er vandet begyndt at trænge gennem diget.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
På Lilleø bider Peter Larsen negle i disse timer. Ud over selv at have en æbleplantage driver han også Claus Meyers æbleplantage på Lilleø. Og her er det begyndt at se noget faretruende ud.
- Det er ved at blive kritisk. Vandet er steget 5-10 centimeter på halvanden time. Det er ikke gået over diget, men det er begyndt at sive igennem, så det kommer ud på vejen. Og ud mod Femø skal det ikke stige mere end 10 centimeter mere, før det begynder at slå igennem. Og det er ikke toppet endnu, fortæller han ved 23-tiden.
Han tilføjer, at vinden er slået op. Hvor den tidligere kom fra øst, kommer den nu fra nord – og det er skidt.
- Jeg er lidt mere bekymret nu end for en time siden. Det kan godt gå hen og ende galt, frygter han.
Galt gik det i 2006, hvor æbleplantagerne blev ødelagt af oversvømmelser. Havvandet ødelagde træerne, som siden er blevet udskiftet – et arbejde, der først blev helt afsluttet for få uger siden.
Annonce
- Meget afhænger af de næste to timer, men jeg vil holde mig vågen hele natten, siger han og fortæller, at han ved midnatstid vil ringe til Claus Meyer i New York og give ham en orientering om tingenes tilstand.
- Da er klokken 18 i New York, så det er spisetid, forklarer Peter Larsen.
- Vi håber på det bedste, for vi har været hårdt ramt.
Han tilføjer, at han tidligere på dagen har bragt sine syv køer i sikkerhed på et af øens højeste punkter. Men ellers er der ikke meget at gøre.
Diget til Askø er for længst oversvømmet, og færgefarten er indstillet, så Askø og Lilleø er afskåret fra omverdenen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned