Corona: Antal indlagte i regionen falder - tre indlagt i Nykøbing
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Antallet af patienter, der er indlagt med covid-19 på sygehusene i Region Sjælland er faldet de seneste dage.
For første gang har Region Sjælland torsdag offentliggjort, hvor mange patienter, der er indlagt på de enkelte sygehuse med covid-19. Den viser, at der torsdag morgen klokken 7 ialt var 86 indlagte, heraf tre på Nykøbing F. Sygehus.
Ud af de 86 er 21 indlagt på intensiv afdeling, men her er der ikke nogen opgørelse over de enkelte sygehuse. 18 af de 21, der er indlagt på intensiv afdeling, ligger i respirator.
Det fremgår også, at ialt 21 patienter, som var konstateret smittet med covid-19 er døde, siden myndighederne begyndte at lave indberetninger omkring covid-19. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dødsårsagen var covid-19, oplyser Region Sjælland.
Regionen gør opmærksom på, at opgørelsen af antallet af døde er en anden, end de nationale tal, og at disse tal derfor ikke er sammenlignelige.
Statistikken viser også, at kurven med antallet af indlagte - i hvert fald for en tid - ser ud til at have toppet. Fra 16. marts og frem til og med 31. marts er kurven stort set kun gået opad fra 13 indlagte til 96, men de sidste to dage er antallet af indlagte faldet til nu 86.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker