Corona: Rute 800 indstilles

Driften på Rute 800 indstilles midlertidigt. Foto: Mogens Warrer

Rute 800 mellem Nykøbing og Odense indstilles - foreløbig i en uge.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND-FALSTER Corona-smitten får nu også konsekvenser for busrute 800, der kører mellem Nykøbing og Odense. Indehaver John Jalkiewich fra John's Busser, der kører ruten, har besluttet at sætte driften på pause.

- Vi lukker Rute 800. Foreløbig en uge, måske to. De fraråder jo, at man kører med offentlig transport, og på nogle afgange har vi ikke solgt en eneste billet, andre kører vi med en enkelt passagerer. Så vi er nødt til at aflyse, siger John Jalkiewich, som understreger, at det kun er midlertidigt, ruten indstilles.

- Ligeså hurtigt, vi kan se, den er der igen, så kører vi, forsikrer han.