Coronakrise-svar fra minister om forsamlingshuse
Folketingsmedlem René Christensen (billedet) har fået svar fra erhvervsministeren på spørgsmål om hjælpepakker til forsamlingshuse. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Folketingsmedlem René Christensen ville vide, hvad erhvervsministeren vil gøre for at hjælpe forsamlingshuse, der ikke har kunnet gøre brug af eksisterende hjælpepakker. Nu har han fået svar.
Coronakrisen og dens eftervirkninger rammer og har ramt erhvervslivet over en bred kam. Og selvom forsamlingshuse måske ikke er det, man tænker først på i den forbindelse, så har flere af dem også mærket krisen.
Det fik for nylig det lokale folketingsmedlem René Christensen (DF) til at spørge erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvad han og regeringen ville gøre for at hjælpe forsamlingshusene.
Helt konkret spurgte René Christensen:
"Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de forsamlingshuse, der ikke har kunnet gøre brug af de eksisterende hjælpepakker, da det har krævet en autoriseret revisors mellemkomst, og forsamlingshusenes økonomi er så begrænset, at udgifterne hertil vil overstige indtægten fra hjælpepakken?"
Og efterfølgende kom der endnu et spørgsmål i samme boldgade, hvor René Christensen spørger erhvervsministeren, om han vil følge opfordringen fra Danske Forsamlingshuse, som ønsker, at hvert forsamlingshus får et engangsbeløb på 30.-50.000 kroner i støtte.
Nu er der så kommet svar fra erhvervsministeren, og her påpeger Simon Kollerup, at han er opmærksom på, at forsamlingshusene også er ramt af coronakrisen, men at de kan søge støtte via de allerede eksisterende hjælpepakker, og at regeringen derfor ikke har planer om yderligere tiltag i den retning.
- Der er ingen fast formel for, hvordan et forsamlingshus drives og hvilke
aktiviteter, der foregår i forsamlingshusene. Hvilke hjælpepakker, der er
relevante for det enkelte forsamlingshus, afhænger derfor af forsamlingshusets organisering, økonomi og aktiviteter, skriver ministeren blandt andet og oplister derefter eksempler på, hvilke hjælpepakker, der kan benyttes.
Simon Kollerup tilføjer, at forsamlingshusene kan få nærmere vejledning ved at henvende sig til Erhvervsministeriet eller klikke ind på hjemmesiden virksomhedsguiden.dk.
- Når det er sagt, er jeg glad for, at vi nu er nået dertil, hvor forsamlingshusene igen kan åbne dørene op og lægge hus til aktiviteter, der kan styrke forsamlingshusenes økonomi, slutter erhvervsministeren.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker