Coronasmitte på skole
Skoleleder Henrik Christensen ved en tidligere lejlighed, hvor der var mere at smile af, end der er nu. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
OPDATERET: Elever skal vente på test inden de igen kan møde i skole.
Henrik Christensen, skoleleder på Privatskolen i Nakskov, fik i går onsdag omkring klokken 12.30 besked om, at en elev i udskolingen var testet positiv for covid-19.
- Jeg sendte derfor straks den pågældende klasse hjem, fortæller Henrik Christensen.
Efter at have søgt rådgivning hos de relevante sundhedsmyndigheder sendte han derefter også de øvrige tre klasser i udskolingen hjem.
- De har deres klasseværelser i samme bygning, derfor er der risiko for, at smitten kan have spredt sig, forklarer han.
- Derfor synes jeg, at det var sikrest at gøre det sådan, siger han.
Henrik Christensen nåede dog ikke at effektuere hjemsendelsen, inden eleverne havde fået fri. De fik derfor besked på ElevIntra om, at heller ikke de skulle møde i skole i dag torsdag.
Nu venter så fire skoledage foran skærmen, og allerede her til morgen mødte de hjemsendte elever ind på Teams. Det vil sige til fjernundervisning på computeren.
Enkelte elever, som måtte mangle nogle af deres bøger, vil få mulighed for at hente dem i løbet af i dag torsdag, oplyser skolelederen.
- Vi er ved at få sprittet lokalerne af, så de kan afhente dem, siger han.
De elever, som går i klasse med den smittede klassekammerat, er at betegne som nære kontakter. De skal nu lade sig teste to gange, først lørdag og dernæst igen mandag. De øvrige skal blot lade sig teste en gang. Skolen forventer, at eleverne i udskolingen kan vende tilbage onsdag i næste uge. Men alle skal fremvise en negativ test, før de må komme tilbage.
Udover eleverne i udskolingen er også fem lærere hjemsendt. Ingen af dem har symptomer, så de underviser udskolingen hjemmefra, oplyser skolelederen. Der er normal skolegang for eleverne i 0.-6. klasse.
Skolelederen opfordrer til, at alle forældre til elever på skolen er opmærksomme på symptomer.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker