Cykel på skinnerne
Formand Finn Rasmussen prøvekører en af de sønderjyske skinnecykler på terrænet ved Gedser Remise. Han garanterer for stabiliteten. Foto: Erik Holm
Erik Holm
Gedser Remise er nu klar med 15 skinnecykler på strækningen Marrebæk-Væggerløse.
GEDSER Fra Gedserbanen har man en fin udsigt over Guldborgsund.
Specielt på strækningen mellem Marrebæk og Væggerløse er den flot, og når tiderne ændrer sig, vil man kunne komme til at opleve den på cykel.
Gedser Remise har købt og nu også fået leveret 17 skinnecykler. De er købt af Aabenraa Veteranbanen anno 2019, som har bragt dem på Aabenraabanen fra Aabenraa til Rise.
Det er en strækning på omkring fem kilometer, nogenlunde det samme som mellem Marrebæk og Væggerløse.
Til indkøbet af den nye turistattraktion har Gedser Remise fået 92.000 kroner fra Turismepuljen.
- Vi har fået ryddet op ved trinbrættet i Marrebæk. Så når tiden kommer, bliver cyklerne opbevaret i en container her. Når vi kører med dem, vil der selvfølgelig være folk på til at udlevere cyklerne og sende turisterne afsted på turen, fortæller Finn Rasmussen, der er formand for Gedser Remise.
Der vil være faste tidspunkter for, hvornår cyklerne afgår fra Marrebæk og returnerer fra Væggerløse. For der er ingen vigespor. Der vil blive tale om weekendkørsel og enkelte aftenkørsler.
Hvornår skinnecyklerne kommer i gang afhænger af corona-myndighederne. De officielle tilladelser til selve kørslen er givet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde