Cykelløb ændrer busplaner

Foto: Arkivfoto

Når der fra torsdag afvikles cykelløb på Lolland-Falster betyder det ændringer i busplanerne, men Rejseplanen kan ikke håndtere alle oplysninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når DM i Landevejscykling begynder torsdag, betyder det ændring i flere busruter, da flere gade og veje afspærres i forbindelse med cykelløbet.

Det fleste af ændringerne betyder, at busserne kører alternative ruter, men cykelløbene er igang.

Nysted bliver dog uden for busforbindelse i dagtimerne i weekenden, hvor der køres cykelløb.
Rute 730, som kører Nykøbing – Nysted – Holeby kører ikke mellem Kettinge og Nysted lørdag mellem klokken 10 og 19 og søndag mellem klokken 8 og 19. Bussen kører sin normale rute, men altså ikke mellem Kettinge og Nysted.

Da den første bus fra Nykøbing mod Nysted efter normal køreplan om søndagen først kører efter klokken 8, vil det ikke være muligt, at komme med bus til Nysted før søndag aften.

Torsdag er der mellem klokken 13 og 19 ændringer på ruten 701 mellem stationen i Nykøbing og Pandebjergvej. Rute 702 kører en anden rute mellem stationen i Nykøbing og Nordbyskolen fra klokken 12 – 21.30.

Bus 703 mellem stationen i Nykøbing og CELF Kringelborg Allé kører torsdag en anden rute mellem klokken 13 og 21.

Bus 742 mellem Nykøbing og Marielyst kører torsdag en anden rute i Nykøbing mellem klokken 12 og 21.30.

Rute 736 mellem Nykøbing og Stubbekøbing kører torsdag en anden rute i Nykøbing fra klokken 12 – til 21.30. Søndag kører bus 736 en anden rute i Stubbekøbing mellem klokken 8 og 15.

Bus 750 mellem Stege og Nykøbing kører en anden rute i Nykøbing torsdag mellem klokken 12 og 21.30.

Hvis man vælger at bruge Rejseplanen for at søge på, hvornår de enkelte busser kører, er den desværre ikke helt retvisende.

Efter en test viser det sig, at Rejseplanen for eksemplel oplyser, at der ikke kører busser fra Kettinge til Nysted lørdag aften – også efter vejspærringerne efter dagens cykelløb er ophævet.

Hos Movia oplyses det til Folketidende.dk, at det skyldes, at der rent teknisk er nogle begrænsninger i Rejseplanen med hensyn til, hvor mange informationer, som kan indbygges i planen.

Hos Movia opfordrer man i stedet til, at følge de ændringer som er lagt ind på www.dinoffentligetransport.dk, som ifølge Movia er retvisende.

Se ændringerne for ruterne på de enkelte busser her:
Bus 701

Bus 742

Bus 703

Bus 702

Bus 736

Bus 750

Bus 730